Den varme Legionella kartoffel

Højtemperatur vandkontrol anvendes i vid udstrækning i oplagrings- og distributionssystemer til drikkevand i kommercielle og sundhedsmæssige miljøer for Legionella-kontrol. Ikke desto mindre får den stigende kompleksitet af systemdesign og vedligeholdelsesomkostninger erhvervsledere til at overveje mere effektive alternativer. Her forklarer Dr. Simona Vasilescu fra innovationsplatformen for smøremidler og brændstofadditiver til globale vand-, energi- og vedligeholdelsesløsninger, NCH Europe hvordan oxidative teknologier kan bruges til at håndtere den varme kartoffel der er Legionella.

Mennesket er et modstandsdygtigt væsen. Dette er især rigtigt, når man tænker på den biologi, der udgør vores interne struktur. Hvis alle kroppens blodkar strækkes ud, ville de nå en overvældende længde på over 100.000 km. Det er derfor fantastisk, at vores krop er i stand til effektivt at holde en normal arbejdstemperatur på omkring 37 grader.

På trods af ingeniørernes bedste indsats er det dog stadig en udfordring at skabe tilsvarende effektive varmtvandsoplagrings- og distributionsnet, især i kommercielle og sundhedsmæssige miljøer, hvor risikoen for skoldning er et større problem for unge, ældre og handicappede samt patienter med sansetab.

Den lange arm

Regeringens Sundheds- og Sikkerhedsstyrelse (HSE) regulerer Legionella kontrol med deres L8 kodeks for god praksis. Dette gælder for vandsystemer og omfatter rørføringer, pumper, tanke, ventiler, brusere, vandblødgørere og kaloriferer.

I kommercielle og erhvervsmæssige anlæg kommer den kommunale vandforsyning ind i bygningen i en opbevaringstank og pumpes ofte til en tank øverst i bygningen, hvor stillestående vand og temperaturer mellem 20 og 45 grader i statiske omgivelser kan blive en grobund for Legionellabakterier.

Varm og kold

Traditionel temperaturstyring omfatter adskillelse af vand i dedikerede systemer med varmt og koldt vand. Det kolde vand opbevares ved en temperatur under 20 grader og det varme vand opvarmes til ca. 60 grader for at dræbe eventuelle bakterier. Termostatiske blandings ventiler (TMVer) blander derefter koldt og varmt vand, hvilket giver en behagelig vandtemperatur, som derefter kan ledes til haner og brusere.

Deadlegs og svært tilgængelige områder af rørinstallationerne kan måske ikke nå op på 60 grader påkrævet for at dræbe Legionella, hvilket øger forekomsten af varmt og stillestående vand. Fordi de varme og kolde vandsystemer ofte er placeret i nærheden, såsom i en bygnings centrale kerne eller elevatorskaft, kan varmeveksling mellem de to rør også øge temperaturen af det kolde vand.

Urimelig energi

Selv efter at en grundig risikovurdering er afsluttet og dit temperaturstyrede vandsystem er designet til sikker og risikofri anvendelse, vil regningerne for vedligeholdelse, reparation og energi fortsætter med at hobe op.

Da Legionella-regulationerne kræver, at vand skal opbevares ved 60 grader, er sundhedsudbydere nogle af de mest energiintensive brugere af elektricitet i Storbritannien. Det britiske NHS bruger f.eks. i gennemsnit 750 millioner pund årligt, fordelt på 2.300 hospitaler og 10.500 lægehuse samt talrige andre faciliteter. Klimapåvirkningen fra NHS svarer til mere end 25 mio. tons pr. år og forventes at stige, eftersom energipriserne vil stige hurtigere end inflationen.

Vandbehandling

Alternativet til højtemperatur vandkontrol af Legionella er, at bruge kemisk vandbehandling. Fordelen med at anvende biocider er, at biociddosering i modsætning til opvarmet vand, der er tilbøjeligt til temperaturafledning i lavtflydende områder, er proportional med mængden af anvendt vand og den forbliver i systemet uanset vandstrømmen.

Biocider kan også anvendes til behandling af organiske forureninger der trænger ind i bygningen gennem vandforsyning, en torn i øjet på bygningsforvaltere. Forurenende stoffer som f.eks. humus, det organiske stof fra jord, der indføres i et system fra den kommunale forsyning, kan bistå i opbygningen af bakteriel slim, der giver de potentielt farlige Legionellabakterier et miljø, hvor de kan trives.

Natriumhypochlorit, mere kendt som klorin, har traditionelt været anvendt til behandling af vand til fjernelse af bakterier og Legionella. Brug af klorin har imidlertid nogle mindre ulemper, da det er lidt ætsende og kan inficere smagen af vandet.

Der er andre, ikke-kemiske, vandbehandlingsløsninger såsom ultraviolet (UV) lys, der kan dræbe bakterier i flydende vand. Men UV-lys er ikke egnet til alt brug, da det har en nedsat effekt i områder med svag eller ingen strømning.

Oxidative teknologier

På Chem-Aqua har vi udviklet en række oxidative teknologiformater at vælge imellem, herunder traditionelle væsker, faste pastaer, tabletter, pulvere og granulater.

En af de mest effektive oxidative teknologier er Chlordioxid. Dette oxiderende middel er otte gange mere effektivt end klorin, og det opnår den samme effekt af at dræbe Legionella og fjerne slim, ved en meget lavere koncentration. Sidegevinsten af Chlordioxid er, at det ikke påvirker smagen af drikkevandet; én af grundene til, f.eks. supermarkeder vasker frugt og grøntsager i vand der er desinficeret med Chlordioxid.

Traditionelt, har én af udfordringerne ved at bruge Chlordioxid været de sikkerhedsmæssige problemer, der er involveret i at forberede en løsning på stedet ved anvendelse af en chlordioxid-generator. Men nye former for Chlordioxid er blevet udviklet, herunder stabile løsninger og endda solide tabletter.

Integreret strategi

Det er også en kendsgerning, at Legionella bakterier fortsat skaber problemer i vandsystemer. HSE-lovgivninger har taget et stort skridt i kampen mod dette fænomen, så meget, at Storbritannien nu leder kampen mod Legionella i Europa. Virksomhedsledere kunne gøre Legionella behandlingen endnu mere effektiv fremad, ved at overveje en holistisk proces med kemisk behandling og Legionella-test for at minimere koloniserede udbrud af Legionella.